Gesten spejdergruppe er en afdeling, der hører under Horns Rev Division.
Vision
Gesten spejderne skaber attraktive, sjove og udfordrende rammer for børn og unge i Gesten sogn, er en synlig og aktiv medspiller i udviklingen af lokalsamfundet og lokalsamfundet er en del af spejderne, hvor man tager sig af hinanden i et fællesskab – i respekt for og i kammeratskab for andre.
Spejderne såvel voksne og børn/unge oplever, at det er in at være spejder og er stolte af at vise det.
Uniform
Vores uniform er mørkeblå og kan købes i spejdersport. Der er ikke krav om uniform det første års tid.
Gesten gruppe har sit eget tørklæde, der er grønt og orange. Tørklædet får de udleveret ved indmeldelsen og det udgør en minimumsuniform og skal altid medbringes på møder og ture.
Vi har af og til uniformer, dolke, spiseudstyr o.l. på lager til videresalg. - Kontakt gruppeleder eller dit barns leder for at se det aktuelle udvalg.
Forældre
Der vil af og til være brug for forældrehjælp til et arrangement, det kan være kørsel, at stå på post til et løb o.l. Når vi tager på lejr kan vi også af og til bruge en ekstra praktisk hånd, som f.eks. madmor o.l.
Kontigent
Der betales indmeldelsesgebyr til DDS og tørklæde på 100,00 kr til en start. Derudover er der et ½ årligt kontingent der p.t. er på 425,00 kr.
Du må prøve at være med 2 gange inden du indmelder dig.
Dolk
Først når spejderen har taget knivbeviset, må spejderdolken medbringes til møderne, se også vejledningen fra korpset.
Forsikring
Korpset har en ansvarsforsikring for spejderne, men ulykkesforsikring forventer vi at i selv sørger for.
Friluftsliv
Vi elsker friluftsliv, og vil meget gerne have at alle børn går til spejder. De er spejdergrupper over hele landet. På nedenstående link, fra friluftsmagasinet kan man se hvor henne man kan gå til spejder. :)
https://friluftsmagasinet.dk/spejdergrupper-liste/